KOMMUNIKATION MED DANPOT VIA INTERNET
Al data-kommunikation med DANPOT foregår via internettet.
Det betyder, at alle der kan komme på internettet, også kan kommunikere med DANPOT.
Bredbånd
Vi anbefaler et bredbåndsabonnement med en passende transmissions-kapacitet afhængig af gartneriets kommunikationsbehov.
Tilbuddene på bredbånd er mange, men søg på nettet efter udbyddere og sammenlign priser og kvalitet.
Teknisk udstyr og forudsætninger
Internet-udstyret kan bestå af en router f.eks. med trådløst eller fast netværk, der gør det muligt at tilslutte flere computere.
For at undgå uønsket adgang til Danpot-centralen, benyttes et specielt udviklet program, ”IntKom”, til at sende udbud og modtage ordrer m.v.
Det anbefales at installere et antivirus-program på pc'en samt aktivere en firewall.
Firewall kan aktiveres via Windows indbyggede firewall.
Hvis internet-forbindelsen forsvinder.
Det er vigtigt at have en plan for, hvad man gør NÅR internet-forbindelsen forsvinder til Danpot/IntKom-computeren.
Internet-forbindelsen kan forsvinde på grund af et kabel bliver gravet over, eller andre eksterne, tekniske årsager.
Det er helt sikkert, at internet-forbindelsen forsvinder på et tidspunkt, og man kan ikke altid forudsige hvornår forbindelsen vil være re-etableret.
Ofte kommer det ubelejligt og uplanlagt.
Hvad skal der til for at bevare forbindelsen til Danpot-centralen?
IntKom-programmet skal have en internetforbindelse, dvs. den computer hvor IntKom-programmet kører, skal have internetforbindelse.
Langt de fleste vil have mulighed for at opnå denne forbindelse via mobilt bredbånd.
Smartphones/iPhones har alle mulighed for at dele deres internetforbindelse via en "hotspot"/Internet-deling" funktionalitet på telefonen.
Stort set alle mobil-abonnementer inkluderer et vist forbrug af data, som normalt er rigeligt til at benytte intkom i en kortere periode.
For at "IntKom" computeren kan forbindes til telefonen, skal der bruges enten trådløst lokalt netværk (wifi) eller et kabel mellem telefon og computer.
Eventuelt kan man købe et specielt mobil bredbånds modem som enten kan tilkobles computeren via et usb-stik eller etablere et mindre, lokalt, trådløst netværk.
Alle bærbare computere har trådløs wifi, men stationære computere har det ikke nødvendigvis.
Hvis den stationære computer ikke har wifi, så kan man meget billigt købe en usb wifi-adapter, som giver computeren mulighed for wifi.
Installation af sådanne løsninger foregår normalt automatisk, og giver sjældent problemer når de bliver koblet til computeren.
Men ALLERMEST VIGTIGT: Husk at TESTE den valgte løsning inden problemet opstår!
Så man ved hvordan wifi aktiveres på computeren, og "hotspot"/"Internet deling" aktiveres på telefonen.
Danpot supporten kan ofte hjælpe med installation af usb wifi adapter via TeamViewer mens I har et fungerende internet.
Denne support er dog ikke en del af Danpot support aftalen, og hjælp vil blive faktureret fra Inventio.it med forbrugt tid.
Hvis gartneriet har egen server eller hosting, så tag en snak med it-leverandøren om hvordan forbindelsen sikres NÅR uheldet sker.
Før lynet slår ned:
Ved en typisk forbindelse går signalerne fra telefonstik --> skillefilter --> modem --> router/firewall --> computer.
Træk ledningen der går til telefonstikket samt strømstikket - ud.
En typisk bredbåndsforbindelse:
Advarsel: Pas på med at gøre dette mens det lyner!
Ledningen der går ind i stikket hvor telefonsignalerne kommer fra,
skal trækkes ud.